Danske Tone Art satser på Sennheiser Spectera til teaterproduktioner
Fra Moulin Rouge til Evita: Spectera har gjort opsætningen hurtigere, arbejdet på turné lettere og overbevist selv de mest skeptiske i teamet.
København, 19. oktober 2026 – På blot 4 år har danske Tone Art gjort sig bemærket i den danske teaterbranche ved at kombinere solid teknisk ekspertise med noget af den nyeste teknologi inden for lyd. Virksomheden, der arbejder med lyddesign og lydproduktion til teaterforestillinger, har senest taget Sennheisers trådløse Spectera-system i brug, som ifølge Tone Art har gjort det muligt at skabe mere ensartede og fleksible opsætninger, der ikke længere kræver omfattende tilpasninger fra turné til turné.
”Sammenlignet med mere traditionelle markeder har produktionsselskaber i Danmark større frihed til at eksperimentere med ny teknologi inden for scenekunst,” fortæller Tim Høyer, medstifter af Tone Art. ”Samtidig har vi kortere produktionsperioder og mindre budgetter, men ambitionerne om at skabe store forestillinger er stadig de samme. Så i stedet for at holde fast i ’sådan har vi gjort i 30 år’-tankegangen forsøger vi hele tiden at udvikle os og udfordre teknologien. Vi kan godt lide at afprøve nye muligheder og se, hvad der sker. Det er sådan, vi hele tiden bevæger os fremad.”
Høyer lægger dog ikke skjul på, at han i begyndelsen var lidt skeptisk over for Spectera.
”Det virkede næsten som magi og lidt for godt til at være sandt,” fortæller han. ”Vi ville selvfølgelig gerne teste det, men vi var også bekymrede for, om der ville opstå problemer.”
%20%2BJeppe%20(r).jpg)
Med hjælp fra Jonas Næsby, der er Manager for Technical Application Engineering EMEA hos Sennheiser, testede teamet Spectera under produktionen af Moulin Rouge i Operaen i København. ”Vi oplevede slet ingen problemer,” fortæller Høyer. ”Det fungerede bare fra første øjeblik. Det var næsten ikke til at tro, og vi har brugt systemet lige siden.”
”Alle de problemer, vi normalt ville støde på med så meget trådløst udstyr, både i Operaen og andre steder, var pludselig væk. Det var faktisk næsten lidt skræmmende,” supplerer Jeppe Søndergaard fra Tone Art.
Ifølge Høyer er skuespillere ofte lidt forbeholdne, når de skal tage nyt udstyr i brug, uanset om det er en ny bodypack eller mikrofon. ”Fordi vi kun skulle bruge én bodypack, blev det den nemmeste udskiftning, vi nogensinde har lavet,” siger han. ”Skuespillerne er rigtig glade for, at man kan styre lydstyrken, låse den og ændre indstillingerne direkte fra softwaren. Der er mange ting ved systemet, som passer rigtig godt til den måde, vi arbejder på. Vi har faktisk ikke brugt andre systemer i halvandet år. Alle vores musicals i den periode, omkring 7 produktioner, har kørt med Spectera.”
Ud over fordelen ved kun at skulle bruge én bodypack fremhæver teamet også, at Spectera Base Station fylder mindre i rackskabene. Men den største gevinst er ifølge Søndergaard den fleksibilitet, systemet giver i det daglige arbejde. ”Uanset om vi bruger 8 eller 30 bodypacks, kan vi beholde den samme opsætning og infrastruktur,” forklarer Søndergaard. ”Vi behøver ikke lave en masse ændringer. Med vores normale opsætning kan vi bare tilføje 2 ekstra enheder, og så kan vi styre det hele fra en Mac. Det er simpelthen meget nemmere. Tidligere ville det kræve en helt anden opsætning, hvis vi skulle gå fra 20 til 24 in-ear-monitorer.”

Virksomheden skal også tage højde for EU's regler om energiforbrug. ”Vi er nødt til at tænke over, hvordan vi kan reducere vores energiforbrug, og her gør Spectera en stor forskel,” siger Høyer. ”Derudover er der alle de små ting, eksempelvis netværksinfrastrukturen. Vi behøver ikke længere at reservere 40 IP-adresser til in-ear-systemer og udstyr fra forskellige producenter. Nu kan vi nøjes med 5 og vide, at det er nok. Der er rigtig mange små detaljer, som gør hverdagen lettere. Og så lyder det godt.”
Søndergaard fremhæver også, at Spectera ikke farver lyden. ”Lyden kommer igennem systemet, præcis som den skal, og man kan stole på det, man hører. Hvis du tilslutter dine hovedtelefoner til mixerpulten, hører du det samme som skuespillerne på scenen.”
Tidsbesparelserne er også mærkbare. Alene arbejdet med at mærke, scanne, sætte op og synkronisere bodypacks er blevet omkring en halv dag kortere. Den seneste version af Spectera WebUI-softwaren har desuden gjort det nemmere at kopiere indstillinger.
”Men den største tidsbesparelse oplever vi, når vi er på turné,” fortæller Søndergaard. ”Vi kan ganske enkelt åbne softwaren, indtaste de frekvensområder, vi skal bruge, og så er systemet klar. Det sparer os for rigtig mange arbejdstimer, hver gang vi flytter en forestilling, og vi slipper samtidig for en masse besvær. Tidligere sørgede vi for, at dem med hovedroller fik de bedste frekvenser, og derefter måtte vi finde løsninger til de øvrige skuespillere én efter én. Med Spectera fungerer det rigtig godt for alle.”

”Det sværeste for os var faktisk at holde op med at lede efter fejl og i stedet stole på, at systemet fungerer,” fortsætter Søndergaard. ”Med vores tidligere system skulle vi tænke på alting. Med Spectera har vi alle de muligheder, vi har brug for, samlet i softwaren, og det er utrolig nemt at arbejde med.”
Dette efterår arbejder Tone Art på en forestilling, hvor de både bruger trådløst udstyr, som teatret allerede har, og har behov for at leje ekstra udstyr. Scenografien er kompliceret, og der er ikke plads til så mange højttalere, som der ellers ville være behov for. Samtidig er hele forestillingen gennemkomponeret. Med op til 40 skuespillere, der skal bruge in-ear-monitorering, giver Spectera derfor mulighed for at spare både plads og omkostninger.
”Med Spectera kan man leje et system til en lavere pris og samtidig få in-ear-delen med. Så for os er det et ret oplagt valg,” siger Høyer. ”Jeg tror virkelig ikke, der findes noget andet system som det.”
Det tætte samarbejde mellem Tone Art og Sennheiser handler dog om mere end selve teknologien. ”Vi har en rigtig god dialog med Jonas,” fortæller Søndergaard. ”Jeg oplever, at teamet hos Sennheiser lytter, når vi kommer med feedback, og det sætter vi stor pris på.”
For Høyer hænger samarbejdet tæt sammen med Tone Arts større ambitioner for virksomheden og måden, de arbejder på. ”Mange lyddesignere og virksomheder rundt omkring i verden arbejder hver for sig og tilknytter forskellige samarbejdspartnere fra produktion til produktion,” forklarer han. ”Vores drøm er at opbygge et team af mennesker med forskellige kompetencer og erfaringer, som kan sparre med hinanden og følge med den teknologiske udvikling i andre brancher – ikke kun i teaterverdenen. Vi oplever, at vores del af branchen udvikler sig lidt langsommere end resten af erhvervslivet, og det vil vi rigtig gerne være med til at ændre.”
Ambitionen handler dog ikke kun om at udvikle produktionerne, men også om at skabe bedre arbejdsforhold for de mennesker, der står bag dem.
”Når man arbejder i teaterbranchen, kan det nogle gange føles som knald eller fald. Hele ens hverdag kommer til at dreje sig om den enkelte produktion, og man risikerer ikke at se sine børn i halvanden måned, fordi man er optaget af prøver,” fortæller Høyer. ”Vi prøver at skabe en arbejdsplads, hvor der også er plads til at holde fri, og hvor man ved, at en dygtig kollega kan tage over. Det kan lade sig gøre, fordi vi har faste standarder for, hvordan vi sætter udstyret op og programmerer det. Arbejdet skal ikke føles som et spørgsmål om liv eller død.”
Spectera har nu været Tone Arts foretrukne trådløse system på samtlige musicalproduktioner gennem det seneste halvandet år. Det gælder blandt andet Moulin Rouge i Operaen i København og De Vilde Kaniner på Østre Gasværk Teater.
Systemet vil også blive brugt på virksomhedens produktioner resten af 2026, herunder Lion Entertainments Tina The Musical og Evita på Det Kongelige Teater, der får premiere i november.
For Tone Art, der fra begyndelsen har haft fokus på at udvikle og afprøve ny teknologi, er Spectera blevet mere end bare endnu et stykke udstyr. Systemet er i dag en vigtig del af det fundament, virksomheden bygger videre på – både når det gælder måden, forestillingerne bliver afviklet på, og de arbejdsforhold, Tone Art ønsker at skabe for medarbejderne bag produktionerne.
Pressemeddelelsens billeder i høj opløsning kan downloades her.
Sennheiser_Tone_Art_Spectera.docx
DOCX - 3.5 Mb
Sennheiser_Tone_Art_Spectera.pdf
PDF - 756 Kb

Jacqueline Gusmag
Global PR & Influencer Manager, Sennheiser electronic SE & Co. KG
