Back

IFA 2019 pressekit

MOMENTUM Wireless_Black_Application_5.jpg

Sennheiser løfter nu sløret for, hvilke spændende nyheder, de præsenterer under IFA 2019.

IFA 2019 finder sted fra den 6. til 11. september i Berlin. Her vises de nyeste innovationer inden for forbrugerelektronik og hvidevarer. Lydspecialisten Sennheiser, IFAs Global Audio Partner 2019, introducerer flere nye produkter, der kombinerer betagende lyd, gedigent håndværk og smarte funktioner.

Nedenfor finder du Sennheisers pressekit i forbindelse med IFA 2019. Klik på linkene for at se de fulde engelske pressemeddelelser og billeder:

Tredje generation af formidabel lyd: Sennheiser introducerer ny MOMENTUM Wireless

Ved IFA 2019 introducerer Sennheiser det nyeste medlem af MOMENTUM-familien, som er en serie af hovedtelefoner i lækkert design og med lyd i særklasse. Den nye generation af MOMENTUM Wireless byder bl.a. på endnu bedre lyd, nye funktioner, der opgraderer brugeroplevelsen, og en integreret Tile-bluetooth tracker sørger for, du aldrig behøver at lede efter dine høretelefoner igen.

MOMENTUM Wireless kan købes for 3.299 kr. hos HiFi Klubben.

Opgrader til en smartere rejseoplevelse: Sennheiser introducerer PXC 550-II Wireless

Sennheiser løfter desuden sløret for den nye PXC 550-II Wireless, efterfølgeren til de anerkendte rejsehovedtelefoner, PXC 550. PXC 550-ll Wireless er blandt andet opgraderet med Bluetooth 5.0 og har op til tyve timers trådløs batteritid.

PXC 550-ll kan købes for 3.299 kr. hos HiFi Klubben.

AMBEO Soundbar omskriver regelbogen for opslugende lyd: Sennheisers AMBEO Soundbar modtager prestigefyldt EISA Award

På Sennheiser-standen kan besøgende også opleve den netop lanceret AMBEO Soundbar, der leverer imponerende 5.1.4 lyd fra en enkelt alt-i-en-enhed.

AMBEO Soundbar kan købes for 18.999 kr. hos HiFi Klubben.

Global Audio Partner: Sennheiser bliver global partner for en af verdens førende elektronikmesser

Sennheiser er Global Audio Partner til IFA i 2019. ​

Besøg Sennheiser under IFA ved hall 1.2 | booth 220.


Mark Ellegaard

Holm Kommunikation

 

Om Sennheiser brandet – 80 års skabelse af fremtidens lyd 

Vi lever og ånder lyd. Vi brænder for at skabe lydløsninger, der gør en forskel. Den passion har ført os fra verdens største scener til de mest intime lytterum – og har gjort Sennheiser til et brand, man forbinder med lyd, der ikke bare lyder godt, men som føles ægte. I 2025 fejrer Sennheiser brandet 80-års jubilæum. Siden 1945 har vi været drevet af ønsket om at forme fremtidens lyd og give lyttere over hele verden enestående lydoplevelser. 

De professionelle lydløsninger, som mikrofoner, møde- og streamingteknologi samt monitoreringssystemer, udvikles og drives af Sennheiser Electronic SE & Co. KG. Produkter til forbrugere som hovedtelefoner, soundbars og taleoptimerede høreprodukter varetages af Sonova Holding AG under licens fra Sennheiser. 
www.da-dk.sennheiser.com
www.sennheiser-hearing.com