Back

Tidligere B&O-direktør får ny chefstilling hos Sennheiser

Lydspecialisten Sennheiser ansætter Ron Holtdijk som Director Business Communication.

Lydspecialisten Sennheiser ansætter Ron Holtdijk som Director Business Communication. Han bliver ansvarlig for at fremme Sennheisers globale strategi og succes inden for løsninger til virksomheder, herunder møde- og konferenceløsninger, samt til uddannelsessektoren. Han har senest været direktør for Bang & Olufsens globale B2B-division.

1. juni 2019 tiltræder Ron Holtdijk stillingen som Director Business Communication hos den tyske lydgigangt Sennheiser. Ron Holtdjik kommer fra en stilling som Director of Global Business-To-Business Division hos den danske virksomhed Bang & Olufsen, hvor han har spillet en central rolle i udviklingen af virksomhedens portefølje og go-to-market strategi.

Ron Holtdijk tiltræder som Director Business Communication ved Sennheiser
Ron Holtdijk tiltræder som Director Business Communication ved Sennheiser

"Den unikke bredde, dybde og internationale rækkevidde af Rons erfaring er en ideel tilførsel til Sennheisers ambitiøse vision og virksomhedskultur," siger Peter Claussen, COO hos Sennheiser. "Han bliver en del af vores BizCom-ledelsesteam og kommer til at spille en vigtig rolle i at drive vores B2B-strategi videre."

Ron Holtdijk overtager sin nye rolle hos Sennheiser den 1. juni 2019 og rapporterer direkte til Peter Claussen.

Ron Holtdijk har 25 års erfaring inden for lydindustrien og startede sin karriere hos Bose Corporation.

Læs den fulde pressemeddelelse her.

 

 

Mark Ellegaard

Holm Kommunikation

 

Om Sennheiser brandet – 80 års skabelse af fremtidens lyd 

Vi lever og ånder lyd. Vi brænder for at skabe lydløsninger, der gør en forskel. Den passion har ført os fra verdens største scener til de mest intime lytterum – og har gjort Sennheiser til et brand, man forbinder med lyd, der ikke bare lyder godt, men som føles ægte. I 2025 fejrer Sennheiser brandet 80-års jubilæum. Siden 1945 har vi været drevet af ønsket om at forme fremtidens lyd og give lyttere over hele verden enestående lydoplevelser. 

De professionelle lydløsninger, som mikrofoner, møde- og streamingteknologi samt monitoreringssystemer, udvikles og drives af Sennheiser Electronic SE & Co. KG. Produkter til forbrugere som hovedtelefoner, soundbars og taleoptimerede høreprodukter varetages af Sonova Holding AG under licens fra Sennheiser. 
www.da-dk.sennheiser.com
www.sennheiser-hearing.com